Detaljer
WORKSHOP – FRI LEG MED LER
Har du lyst til at slippe kreativiteten løs og skabe lige præcis det, du har lyst til? På denne workshop er der ingen fast opskrift og intet bestemt, du skal ende med – her er der helt fri leg med leret.
Workshoppen foregår over to gange, hvor Mette er med hele vejen og hjælper, guider og sparrer med dig om både idéer og teknikker. Du behøver derfor ikke have erfaring med keramik i forvejen.
Gang 1 kl. 9.00–12.00 – Formgivning
Her skaber du dine ting i ler. Du kan arbejde med kvætsning, håndformning eller kombinere forskellige teknikker. Måske drømmer du om en skål, en kop, en vase, en skulptur eller noget helt femte – du bestemmer.
Efter første workshop tørrer og forgløder vi dine ting, så de er klar til næste gang.
Gang 2 kl. 9.00–13.00 – Glasering
Nu skal dine kreationer have farve og det sidste personlige udtryk. Du får mulighed for at arbejde med glasurer og gøre dine ting helt færdige. Mette hjælper naturligvis også her med teknikker, farver og gode råd.
Workshoppen er for dig, der gerne vil fordybe dig, eksperimentere og prøve kræfter med keramik i hyggelige rammer – uanset om du er helt ny eller allerede har haft hænderne i ler før.
To dage, masser af ler og helt fri kreativitet.












