Detaljer
Denne kop er en del af serien Høst – inspireret af sensommerens blomster og de varme, gyldne nuancer i naturen. De små blomster og detaljer snor sig rundt om koppen og skaber et levende og legende udtryk, der gør hver kop helt særlig.
Indvendigt har koppen en varm glasur med fine prikker, som giver et smukt spil og dybde i overfladen. Den rummer ca. 3,5 dl og er perfekt til kaffe, te eller andre varme drikke i hverdagen.
Koppen er en smule nedsat, da den er blevet let skæv i formen. Det er udelukkende en visuel skævhed og påvirker ikke funktionaliteten – tværtimod giver det ekstra charme og understreger det unikke ved hvert enkelt stykke.
En kop med sjæl og personlighed, hvor det uperfekte får lov at være en del af udtrykket – præcis som Høst skal være. 🌾






















